Kloakering: 

Forklaring af tilbud i private haver, klik her

Orientering af 5. maj 2012.

Vi kan oplyse at d. 14. maj d.å., vil der blive afholdt afleveringsforretning af kloak anlægget fase 1.

Efter denne dato er anlægget overgået til Rønhøjgård.

Gravmand vil derefter gå i gang med den private tilslutning.

De der har bestilt tilslutning hos Gravmand, vil få tilsendt et tilbud en af de nærmeste dage.

Vi skal meddele fra Gravmand, at der er udarbejdet tilbud på alle haver i fase 1, men kun de der konkret har henvendt sig, får tilsendt tilbud.

Således er det endnu muligt, for eventuelt interesserede, at kontakte Gravmand v/ Jesper Pedersen på telefon: 24 28 10 81, for videre oplysninger.

Det er besluttet, at stierne vil blive endeligt retableret, med perlesten, kanter og stensætninger, når alle har tilsluttet sig den private del. Skæringsdatoen vil blive d. 1. oktober 2012., som vi mener, er en rimelig frist. Efter denne dato vil det være den enkelte havelejer, der har ansvaret og pligten til at retablere efter sig.

Vi har i fase 1 naturligvis høstet nogle erfaringer med hensyn til grundvandstanden og vinterforanstaltninger. Det har været lidt problematisk at etablere de dybereliggende hovedrør, på grund af den relativt høje grundvandstand. Vi har i fase 1 perioden haft nogle store udgifter i forbindelse med leje af sugespidsanlæg (udstyr til grundvandsænkning).

For at spar på de uforudsigelige udgifter, er det besluttet at etablere de dybereliggende kloakrør og de dybe brønde, her i foråret, hvor grundvandstanden er lavest. Ligeledes vil der i foråret blive forberedt kloak og vand til containergården.

De fleste anlægsarbejder vil blive udført på de frie arealer og til mindst mulig gene.

Videre vil hovedledningerne på p-pladserne: Hindbær Alle, Enebær Alle og Morbær Alle, blive udført i 2 etaper på hver vej, således at der er 50 % af p-pladserne til rådighed i en 14 dages periode.

 

Tidsplanen er følgende:

 

Kloak i Hindbær Alle uge 21 og 22.

 

Kloak i Enebær Alle uge 23 og 24

 

Kloak i Morbær Alle uge 25 og 26

 

Pumpebrønd og pumpeledning i uge 27 og 28

 

Vi håber der bliver vist forståelse på vores bestræbelser for at spare på de uforudsigelige udgifter.

Med venlig hilsen

Bestyrelse og kloakeringsudvalg

 

 

Revideret tidsplan for Rønhøjgård, klik her

Orientering af 17. marts 2012.

Entreprenør Gravmand, har gjort os opmærksom på, at der er en væsentlig øget aktivitet af medlemmer der besøger haveforeningen.

Det er i orden med entreprenøren; men man beder om, at medlemmer der kommer i haveforeningen, ikke er til gene for de folk der arbejder på kloakeringsprojektet og der ikke parkeres i nærheden af arbejdsstederne således at man spærrer eller holder i vejen for maskiner og arbejdet.

Vi skal ligeledes gøre opmærksom på, at materialer som grus og sten samt andet, er ikke til fri afbenyttelse. Respekteres dette ikke, vil det blive betragtet som tyveri, og meldes omgående til politiet

Vi kan for nuværende meddele, at kloakeringsarbejdet, trods den hårde frostperiode, kører efter tidsplanen. (Se den opsatte tidsplan).

Hvis man ønsker Gravmand A/S, til at udfører den private tilslutning til sit hus, er det ved at være sidste udkald for fase 1.

Kontakt for tilmelding Jesper Pedersen, på mobil 24 28 10 81 

Der vil blive orienteret yderligere på den kommende generalforsamling.

Med venlig hilsen

Kloakeringudvalg/Bestyrelse.

 

Stade for kloakering af 20.1.2012

 

Vi har indtil nu været begunstiget med nogenlunde vejrforhold, og kan dermed holde den planlagte tidsplan. (Se den opdaterede tidsplan).

Man er startet op med at etablere hovedledningerne som har været et tidskrævende arbejde, idet der for det meste er blevet arbejdet i de lavest liggende områder, hvor vandspejlet har stået meget højt.

I forbindelse med etablering af hovedledningen mellem haveforeningen og Ågerupvej, har et været nødvendigt, at fælde en del træer og buske, idet der ligger et højspændingskabel i jorden, der skal holdes sikkerhedsafstand til.

Videre er der godt gang i etableringen af stikbrøndende til de enkelte huse.

 

Placering af stikbrønde.

Ved de huse der er bygget på sokkelsten, har det i enkelte tilfælde været nødvendigt at omplacere stikbrønden grundet overholdelse af sikkerhedsafstanden til husene, således at der ikke sker sætninger på sokler og huse. Evt. omplacering vil højst dreje sig én eller to meter.

 

Vedr. Privatdelen.

På forespørgsel fra flere medlemmer, skal vi orientere om, at et ikke er for sent, at tilmelde sig den private det hos Gravmand A/S. Man kan til enhver tid tilmelde sig til Jesper Petersen, mobil 24 2810 81.

Skulle der være nogle medlemmer der ønsker svar på specifikke spørgsmål til kloakeringen, er man velkommen til at kontakte Jesper Petersen, på samme mobil nummer.

 

Overskudsjord.

Som tidligere nævnt, er der nu lagt en jordvold ved husene syd for containerpladsen, for at beskytte husene ved 800-området, i forbindelse med større nedbørsmængder. Når hele projektet er færdigt, vil der blive etableret en permanent ordning på stedet.

Videre vil der blive kørt overskudsjord ned på vort areal syd for haveforeningen, således sparer vi afgiften for denne del af overskudsjorden.

Grenaffald.

Uagtet at det har været oplyst i vort foreningsblad og orienteret om på anden måde, at der ikke tilladt i anlægsperioden, at henlægge grenaffald på foreningens områder, har vi desværre måtte konstatere, at der er medlemmer der lader hånt om denne bestemmelse. Dette har afstedkommet ekstra omkostninger, idet grenaffaldet har ligget i vejen for gravearbejdet.

 

Vi skal kraftigt indskærpe at overholde de af bestyrelsen fastsatte regler.

 

Tyveri.

Vi har fra entreprenøren fået oplyst at der har været tyveri af bl.a. dieselolie fra byggeplads og maskiner. Hvad værre er, er der også stjålet dykpumper, der har til formål at holde vandstanden nede i et niveau så der kan arbejdes. Vi skal derfor appellere kraftigt til medlemmer der ude at se til deres haver, om at være opmærksomme på evt. mistænkelige personer, og i øvrigt færdes i området med yderst forsigtighed, således at ulykker undgås, og man ikke er i vejen eller på anden måde er til gene for arbejdets udførsel.

 

 

Husk! At man færdes på eget ansvar i byggeområdet.

23/11-2011

Vedr. tilslutning af den private del hos Gravmand A/S:

Kontakt Gravmands repræsentant:

Jesper Petersen

På mobil nr. 24 28 10 81

Hvis der eventuelt skulle være presserende spørgsmål omkring kloakeringsprojektet, kan der ske henvendelse til samme Jesper Petersen.

Venlig Hilsen

Kloakeringsudvalget

Brev udsendt i november pr. e-mail og brev:

Side 1. Side 2. Side 3 & 4. Side 5. Side 6. (siderne 1 til 6, er links)

 

 

13. november 2011.

Budget for kloakering klik her

 

 Kloakeringen for fase 1, er nu i gang.

 

 

Der vil blive etableret byggeplads på Tyttebær Allè

mandag d. 14. november, gravearbejdet bliver påbegyndt sidst på ugen (46).

Der kan forekomme oplagspladser til diverse materialer andre steder.

 

Der startes med at nedlægge hovedledningen langs vandværket ved Tyttebær Allè, der skal tilsluttes kommunens net. Herefter vil der blive startet op på stierne.

 

Der vil snarest blive opsat tidsplaner her ved foreningshuset, og på foreningens hjemmeside.

Ligesom det vil blive oplyst hvor man kan tilmelde sig den private del hos Gravmand A/S.

 

Der vil være adgang til området i byggeperioden på eget ansvar og vis hensyn til det arbejde der udføres.

 

 

18. september 2011.

Vigtigt nyt om kloakering, klik her

 

10. august 2011.

 Vedrørende Projekt Kloakering:

 

Til jeres orientering er projektet nu sendt i udbud. På nuværende tidspunkt kan det oplyses, at der startes op som følger:

 Fase 1) Solbær Allè, Brombær Allè, Tyttebær Allè og Rønnebær Allè (nordlige side.) og Hyldebær Allè.

 Fase 2) Blåbær Allè, Hindbær Allè, Enebær Allè, Kirsebær Allè, Morbær Allé samt Rønnebær Allè (sydlige side).

 Det vil blive forsøgt, at få begge faser klar i kommende vinterhalvår, det er for nuværende ikke afklaret. Der vil senere blive orienteret om denne mulighed kan lade sig gøre. 

 Der vil blive etableret skurbyer og materialepladser på de asfalterede veje, men hele haveforenings område er byggeplads.

Således vil der ikke være adgang til foreningens område i anlægsperioden fra 1. oktober 2011 til 30. marts 2012.

 Husk derfor at lukke for vandet inden 1. oktober d.å.. både på stophane i haven og i huset!!!!!

 

Med venlig hilsen

Bestyrelse/kloakeringsudvalget

 

29.07. 2011  

                                                  PRØVEBORINGER

 

 

 

Vi skal orientere om, at er i de nærmeste dage, vil blive foretaget en række prøveboringer på foreningens område.

 

Prøveboringerne skal vise, af hensyn til kloakledningerne, om der i nogle områder er meget blød jord og dels skal der foretages miljøprøver, med henblik på, at konstatere evt. forurenet jord.

 

Så hvis medlemmerne skulle se en mand køre rundt og bore lidt forskellige steder, så er der ingen grund til bekymring.

 

 

20. juni

Projekteringen af kloakeringsprojektet er nu nået til det stade hvor stedet for den endelige tilslutning til kommunens hovednet skal bestemmes.

Dog er vi løbet ind i nogle problemer med tilslutningsstederne, idet vi ikke kan blive koblet på ledningen der ligger syd for foreningen. Denne ledning er kun udført som 200 mm., og har ikke kapacitet til at vi kan tilslutte den sydlige del af haveforeningen på denne ledning.

Nævnte ledning blev udført for ca. 15 år siden, og er kun beregnet til at betjene ”Jern & Stenalderen”.

Det er ret uforståeligt for os idet, at kommunen allerede på dette tidspunkt måtte have vist, at Kommunens kolonihaver skulle kloakeres i nær fremtid.

Således diskuterer vi for nuværende med Kommunen og Forsyning Ballerup, omkring spildevandets gravitation (spildevandets frie løb til hovednettet) Vi er af den opfattelse, at når kommunen har pålagt os at kloakere, må kommunen også drage omsorg for at der kan tilsluttes uden større problemer.

For nuværende har vi fra Forsyning Ballerup fået et tilslutningspunkt, som ligger på hjørnet ved Tyttebær og Højvænge Alle. Det betyder, at der skal etableres pumpebrønde, således at spildevandet kan pumpes over de højere liggende terræner.

Vi er for nuværende i tæt dialog med kommunen hvordan vi for løst problemerne.

 

Den videre tidsplan er, at projektet skal i udbud i starten af august, således at entreprenøren kan nå at sætte sig ind i materialet, og stille eventuelle spørgsmål inden vores rådgiver holder ferie. Sidste mulighed for at stille spørgsmål fra de bydende, er foreløbig fastsat til d.17. august.

Licitation er planlagt til d. 9. september.

I uge 37 vurderes der tilbud og der vælges entreprenør.

Kontrakt skal underskrives omkring 19-20.september, således at entreprenøren har ca. 2 uger til planlægning før opstart.

20. April

Fra midten af marts og til 27. marts var tidsrummet for indlevering til registrering af stophane samt ønske om placering af kloakstikbrønd for den enkelte have.

Desværre var det ikke alle der indsendte disse oplysninger, således måtte udvalget på en rundgang i haverne, for at indikere de manglende stophaneplaceringer, hvilket koster synderne en ekstra omkostning på 200,00 kr., som skal betales til foreningen i kontortiden snarest muligt.

Til orientering er det ikke sikkert at alle får deres ønske om placering stikbrønde opfyldt, idet der er sikkerhedsafstande til huse der skal overholdes. Således kan det ske, at enkelte får længere til tilslutningen af egne installationer. Dette afgøres af Cowi i projektfasen.

Vi har nu, d. 9.april, indtegnet og afleveret tegninger på samtlige stophaner og stikbrønde således, at Cowi kan komme i gang med, at detailprojektere hovedprojektet.

I mellemtiden skal vi deltage i række møder med Cowi, Kommunen og Forsyning Ballerup, omkring tilslutning til hovedkloaknettet og eventuel placering af måske kommende pumpebrønde.

Projektfasen løber til ca. august, hvorefter projektet går i udbud og der forventes licitation i september, hvorefter der forventes opstart til oktober.

Der vil blive orienteret på hjemmesiden og ved opslag på foreningshuset om hvor i foreningen der startes op.

Skulle der være helt specielle forhold der eventuelt måtte gøre sig gældende for enkelte haver, vil disse medlemmer blive kontaktet personligt.

   

Betaling af fællesdelen:

 

Sidste frist for indbetaling af fællesdelen til kloakering, er den 1. august 2011.

kr. 44.000,00

Ovenstående beløb indsættes på kontonummer: 

           5339 0527634Arbejdernes Landsbank Ballerup afdeling.

 

Husk at oplyse navn og havenummer.

 

Med venlig hilsen

Kloakeringsudvalget / Bestyrelsen.

 

11. januar

Orientering om status og næste skridt v/Per Larsen. COWI starter på vores projekt 1. januar 2011, men trods denne lille forsinkelse bliver selve projektet ikke forsinket.